Registrant over danske fiktionsfilm for børn og unge

Denne registrant tæller alle danske fiktionsspillefilm til børn og unge, der er udkommet fra 2000 frem til i dag (juni 2023).

Læs mere om registranten, hvad den indeholder og ikke indeholder, herunder i afsnittet om materiale og metode.

 

Registranten er udarbejdet af forskere knyttet til forskningsprojektet Reaching Young Audiences.

Registrant over danske fiktionsfilm for børn og unge: materiale og metode

22. juni 2023 | Jakob Freudendal og Eva Novrup Redvall

Registranten tæller alle danske fiktionsspillefilm til børn og unge, der er udkommet fra 2000 frem til i dag (juni 2023). Registranten er udarbejdet med udgangspunkt i data fra Det Danske Filminstituts Facts & Figures-lister, opslagsværket Filmdatabasen og databasen Hvor mange ser film?, der dog ikke er opdateret med tal for 2022 og 2023 i skrivende stund.

Registranten indeholder ikke de mange dokumentarfilm til børn og unge og forholder sig heller ikke til korte fiktionsformater under 60 minutter. En række uafhængige filmproduktioner, der kun har haft eventvisninger i Danmark, som eksempelvis Kasper Rune Larsens ungdomsfilm Danmark (2017) er heller ikke medtaget.

Hoveddelen af filmene på listen har modtaget produktionsstøtte fra Filminstituttet, men listen rummer også en række uafhængigt finansierede titler, som er indeholdt i Facts & Figures-listerne.

Som man kan læse i dette nummer af Kosmorama, er det ikke nogen smal sag at definere børne-, ungdoms- og familiefilm, hvilket også kommer til udtryk i registranten. I stedet for at lave vurderinger fra titel til titel forholder denne registrant sig til kategorierne med udgangspunkt i afsendernes definitioner. Formålet er at give overblik over de produktioner, Filminstituttet – og dermed den danske filmbranche – anser som børne-, ungdoms- og familiefilm.

Registranten rummer således enkelte film, hvis målgruppe man kan diskutere. Film som Jagten (Vinterberg, 2012), Nordvest (Noer, 2013), Underverden (Ahmad, 2017) og Venuseffekten (Haudal, 2021) er på listen, fordi Filminstituttet har markeret dem som værende til børn, unge og familier i Facts & Figures-listerne, som ifølge Filminstituttet er den officielle rettesnor. Hvad der ligger til grund for disse kategoriseringer, fortjener en vis opmærksomhed, da det kan have betydning for, hvordan de 25 procent af produktionsstøtten, der er øremærket til børne- og ungdomsfilm, fordeles.

Film som Ronal Barbaren (Andersen, Christoffersen og Lipski, 2011), Holiday (Eklöf, 2017), Finale (Pedersen, 2018), Harpiks (Borgman, 2019) og En helt almindelig familie (Reymann, 2020) er alle støttet på konsulentordningen for børnefilm, men er ikke registreret som børne- og ungdomsfilm efter premieren af Filminstituttet. Disse titler er således ikke på listen, og det samme gælder familiefilm som Anja og Viktor – kærlighed ved første hik 2 (Bostrup, 2001) og Askepop – the Movie (Bostrup & Lage, 2003), der er støttet på Markedsordningen, men ikke markeret som rettet imod børn, unge og familier.

Film som Kød og Blod (Nordahl, 2020), Du som er i himlen (Lindeburg, 2021) og Drømmen (Oplev, 2006), der alle har børn i hovedrollerne, men er støttet på konsulentordningen for voksne og ikke markeret som børne- eller ungdomsfilm i Facts & Figures, er ikke medtaget i registranten. Til gengæld omfatter listen en række film, der er støttet på konsulentordningen for voksne, men som efter premieren er registreret som børne-, ungdoms- eller familiefilm. Dette gælder film som To verdener (Oplev, 2008), Kærestesorger (Malmros, 2009), førnævnte Jagten og Nordvest samt Sparrows (Rúnarsson, 2015).

Der kan være mange årsager til uoverensstemmelserne mellem støtteordning og Facts & Figures-listerne: Et projekt kan have skiftet karakter efter støttetilsagnet, eller det kan være blevet vurderet, at filmene faktisk er blevet set i stor stil af en anden målgruppe end den oprindeligt intenderede. Samtidig har det siden Filmaftalen af 2007 været muligt for børne- og ungekonsulenterne at støtte voksenfilm og vice versa. Det fremgår ikke af hverken støttetildelingerne eller Facts & Figures, om dette er tilfældet i de nævnte eksempler.

Med udgangspunkt i ovenstående udvælgelseskriterier kan der forekomme mangler i registranten. Der findes ikke et komplet register over børne-, ungdoms- og familiefilm hos Filminstituttet, der også tager højde for uafhængige produktioner eller film med premiere andre steder end biografen.

Vi håber ikke desto mindre, at registranten kan give et unikt, samlet overblik over centrale udviklinger inden for feltet. Dette overblik har blandt andet været afsæt for den historiske oversigtsartikel i dette nummer af Kosmorama. Forhåbentlig kan overblikket inspirere til ny forskning inden for feltet og være et værktøj for relevante brancheaktører.


Kildeangivelse

Freudendal, Jakob og Redvall, Eva Novrup (2023), Registrant over danske fiktionsfilm for børn og unge: materiale og metode. Kosmorama #284 (www.kosmorama.org).