Kosmorama #276
Lars-Martin Sørensen leverer en kort præsentation af temanummerets syv artikler og forskningsprojektet, der huses af Filminstituttet:
Stephan Michael Schröder undersøger, om dansk film blev markedsført som lige netop dansk i den tyske branchepresse i artiklen:
Med afsæt i Benjamin Christensens tyske film Seine Frau, die Unbekannte diskuterer Casper Tybjerg, hvorledes for længst afdøde instruktørers valg, motivationer og intentioner med deres værker kan belyses:
Jannie Dahl Astrup følger sporene efter to centrale personer for Palladiums internationale succes i 1920’erne, nemlig filmagenten Arthur Gregory og producent og distributør Lothar Stark:
”Verdensagenter og mægtige Filmsmænd” – Palladiums transnationale forretningsforbindelser
Isak Thorsen analyserer, hvad der fik Nordisk Films kunstneriske leder, A.W. Sandberg, til at lave flere film i Tyskland, når han nu havde et af tidens få faste og desuden mest velbetalte instruktørjobs på Nordisk:
Lisbeth Richter Larsen kortlægger, hvordan en af dansk stumfilms helt centrale figurer er blevet nærmest glemt i den filmhistoriske forskning. Måske fordi han var søn af Emma Gad og gift med Asta Nielsen:
Helle Kannik Haastrup graver i stumfilmperiodens dagspresse og de kulørte blade for at se, hvordan de konstruerede Asta Nielsen som kosmopolitisk celebrity:
Lars-Martin Sørensen udreder omstændighederne omkring censurforbuddet imod filmen Grænsefolket (1925). Her er 1920’ernes politiske censur af den fælles dansk-tyske filmkultur i fokus:
God fornøjelse med læsningen!