Robert Naur
Meget kender man ikke til den kinesiske film i Danmark. Filmmuseet foreviste for nogle år siden stumfilmen 'The Rose of Pui Chui', og Carlton har spillet hof dramaet 'Den forbudte By'. Ingen af dem overbeviste om tilstedeværelsen af filmskoler, der kunne tåle sammenligning med de moderne japanske. Den bedste kinesiske talefilm før Mao hævdes at være P.K. Tchengs 'To Søstre'. Efter den kommunistiske revolution har man herhjemme haft lejlighed til at se bl.a. 'Pigen med det hvide Hår' af Wang Pin og Shui Hua – et socialt drama med sangpassager. Socialrealisme synes nu at dominere i kinesiske film, men i den vestlige verden har især operafilmen 'Liang Shan-Po og Chu Ying-Tai', der omtales indgående i artiklen nedenfor og af hvilken der findes en dansktekstet udgave, vakt begejstring.
Tilmeld dig Kosmoramas nyhedsbrev og få besked i din indbakke når der er nye udgivelser på Kosmorama.org.
Subscribe to our newsletter and stay updated: