Ib Monty
Det er ingen hemmelighed, at den kompetente europæiske filmkritiks interesse i de senere år har været koncentreret om den nyere japanske filmkunst, i øjeblikket den frugtbareste og vægtigste i verden. Siden gennembruddet med 'Rashomon' i Venedig for 4 år siden er det ene imponerende mesterværk efter det andet blevet præsenteret for den vestlige verdens undrende øjne. Til Danmark er endnu kun nået to, men begge har de vejet kilometervis af europæisk og amerikansk seriøs kedsommelighed op. Den nævnte 'Rashomon' betog ved historiens intelligente logik og de dybe livsfilosofiske perspektiver, 'Ingen kan tvinge et Hjerte' først og fremmest i kraft af den sublime farvedyrkelse og den enkle beretnings etiske rejsning. Begge var de undere af form.
Tilmeld dig Kosmoramas nyhedsbrev og få besked i din indbakke når der er nye udgivelser på Kosmorama.org.
Subscribe to our newsletter and stay updated: