Fanny og Alexander og alle de andre i Bergmans univers

Verden er en scene, og scenen spejler verden. Grænserne mellem digt og virkelighed, mellem det indre og det ydre er altid flydende, et drømmespil sådan som Strindberg så det.

Koldkrig, desillusion og underholdning

I en vis forstand kan man finde spor af politiske holdninger i de allerfleste film, al den stund virkeligheden – som filmene forholder sig til – blandt andet er et produkt af nogle politiske…

Moralisten John le Carré og de bristede illusioner

John le Carré skriver i sin introduktion til bogen 'Philby. The Spy who Betrayed a Generation': “Deceit was Philby’s life work; deceit, as I understand it, his nature. ’I have come home’ he said in…

Marco Ferreri: Groteskens grobrian

»Hans verden er bizar, absurd, karikeret, unormal og grum«. Således karakteriserer salig Bjørn Rasmussen Marco Ferreris univers. Beskrivelsen er ganske rammende, for ingen filminstruktør har som…

Udviklingslinier i dansk eksperimentalfilm siden 1960

I den foregående artikel behandlede vi dansk eksperimental-films første tiår, fra 1942 til 1953. Efter 1953 går det stille for sig indenfor denne filmform, men så omkring 1960 begynder der igen at…

Hammet

Jeg har altid set mine film som en søgen efter noget, der kunne ske. Ikke i betydningen improvisation, men som noget man finder undervejs, enten ved hjælp af skuespillere eller i landskabet…