#240: Kulturmøder
Sammenstødet mellem forskellige tænkemåder og adfærdsmønstre er ofte selve det stof, som gode filmfortællinger er gjort af. Her er energier, potentialer og et bredt spektrum af mulige konsekvenser i spil: fører mødet til magtkamp, synergi-effekt, hierarkidannelse, aha-oplevelser eller en net tilbagevenden til status quo?
Når møderne er forankret i noget så abstrakt og samtidig fasttømret som kultur (hvad enten den så er lokal, national, mental eller noget helt fjerde), forstørres dramaet nærmest per definition. Og når filmmediet overfører virkelighedens kulturmøder (både de reelle og de forestillede) til et lærred eller en tv-skærm, indebærer det udvælgelse og vinkling, hvorved ikke alene møderne, men også deres repræsentation giver stof til debat: hvem bør eller kan fortælle hvad, og hvordan? Når kulturer mødes på film, sker det således ofte i et krydsfelt af kunst, kritik, etik og politik.
Dette nummer af Kosmorama sætter fokus på flere slags kulturmøder. Både dem, der udspiller sig foran kameraet, dem, der kan opstå, når publikum og filmskaber har væsensforskellige kulturelle baggrunde, og dem, der undertiden udspiller sig bag kameraet.
Vi begynder i Danmark, hvor vi med Eva Jørholt som rejsefører tager en tur gennem den nationale filmhistorie - fra 1930ernes homogene nationale fællesskab til vor tids multietniske og multikulturelle samfund - på jagt efter tendenser og brudflader i dansk films skildring af 'de fremmede’.
Herpå et hop over Øresund til Sverige, hvor Olof Hedling tager et kritisk livtag med vort broderfolks tendens til at skildre indvandrere i et forsonende lys. Og fra det politisk korrekte Sverige til Frankrig, hvis tidligere koloniundersåtter og nuværende indvandrere har glimret ved deres fravær på den stolte filmnations biograflærreder - indtil indvandrerne selv begyndte at lave film. Kamel Benkaaba giver en introduktion til den såkaldte 'cinéma beur’...
