Siden sin fødsel i slutningen af det 19. århundrede har filmen været tæt knyttet til storbyen. Ikke alene var det i storbyerne, det nye medie skulle finde sit publikum, hovedparten af de tidligste film udspiller sig også i urbane omgivelser. Og som ingen anden kunstart var filmen i kraft af montagen i stand til at formidle den særlige storby-erfaring med alle dens muligheder og begrænsninger.

I dag bor over halvdelen af klodens befolkning - eller omkring 3,4 milliarder mennesker - i byer. Og skønt informationsteknologien hævdes i et vist omfang at gøre befolkningskoncentrationen i storbyerne overflødig, fortsætter mange byer med at vokse ufortrødent, nogle endda med nærmest eksplosiv hast. Og lige så ufortrødent fortsætter filmkunsten med at udforske storbyfænomenet.

Temaet for dette nummer af Kosmorama er netop storbyfilm, nye såvel som gamle, i fiktionens gevandter såvel som i dokumentarisk form, og med en geografisk spredning fra 'klassiske' storbyer som New York og Berlin over moderne mega-cities som Shanghai i øst og Bogotá i vest til relativt nye og væsentligt mindre storbyer som Reykjavik i nord og Ouagadougou i syd.

Lasse Kyed Rasmussen lægger ud med en artikel om alle storbyfilms mødre, 1920'ernes dokumentariske storbysymfonier, som tog pulsen på livet i samtidens Berlin, Paris, New York og en række sovjetiske storbyer.

Efter denne indledning starter vi i København, som med Max Kestners nye film, Drømme i København, nu også har fået om ikke en symfoni så et magisk portræt, der skal få os til at se på byen med nye øjne. Ikke Amalienborg og Den Lille Havfrues København, men Grundtvigskirken, Gør-Det-Selv-Værkstedet på Glentevej, lagkagehuset på Christianshavn, menneskelige historier bag facaderne ... Vi har fået lov at bringe Max Kestners oprindelige synopsis til filmen...

Læs hele introduktionen