Bent Petersen
Alf Sjöberg og Ingmar Bergmans første fælles arbejde siden 'Forfulgt' blev ikke nogen kritikersucces. 'Sista paret ut' havde premiere i november sidste år, men forsvandt hurtigt fra repertoiret. 'Dagens Nyheter' bragte en kort, harmdirrende anmeldelse og der stod ikke stort andet, end at Sjöberg ikke aner noget som helst om moderne ungdom. Anmelderen undlod desværre at præcisere, hvad der efter hans mening er det typiske ved de unge svenskere, og på hvilket punkt Sjöberg afslører sin uforstand. De øvrige kritikere var inde på samme bane, filmen blev viftet væk som en irriterende flue, og ingen har siden diskuteret den.
Tilmeld dig Kosmoramas nyhedsbrev og få besked i din indbakke når der er nye udgivelser på Kosmorama.org.
Subscribe to our newsletter and stay updated: