Den gamle Pierre Brasseur og den nye

Alle sine fine enkeltheder til trods – og de er virkelig mange – må det vist stå nogenlunde klart, at 'I en udkant af Paris' vil blive husket mindre for sin instruktørs indsats, end for Pierre Brasseurs overraskende fine spil som forstadsbumsen Juju. Man har, navnlig i Frankrig, villet gøre filmen til René Clairs bedste siden 'Tavshed er guld', men påstanden vil næppe vise sig holdbar. Mig forekommer det i hvert fald, at marionetkomediernes store mester denne gang har rystet synligt på hænderne da han trak i trådene. Om det så skyldes, at han har tabt hovedet eller hjertet (eller begge dele), kan altid diskuteres.