Kritikeren som inspirator

Det er et almindeligt accepteret dogme, at kritikeren ideelt set har to funktioner. At virke som vejleder for publikum og som rådgiver for kunstneren. At det er i sin egenskab af publikums tjenende ånd, kritikeren først og fremmest kendes, er ikke mærkværdigt, og alle kritikere opfylder – naturligvis mere eller mindre intelligent og forstående – denne funktion. Det er straks færre, der har nogen frugtbar indflydelse på kunstnerne.