– og derfor bli'r vi stående

Det er efterhånden en gammel sandhed, at der inden for dansk film, det være sig kort- eller spillefilm, ikke sker noget som helst nyt. Det er lige så uomtvisteligt, at det, der trods alt laves, i langt de fleste tilfælde er forbavsende holdningsløst, ikke så sjældent overordentlig infantilt og næsten altid dødsens kedsommeligt. Med andre ord, niveauet synes at være lavt, så lavt, at det mindste tegn på håndværksmæssig stabilitet og voksen tankevirksomhed af bare overraskelse ofte tolkes som andet og mere end det er.