Abel Gances come back

Den skæbne, som fransk films grand old man, Abel Gance, har lidt, beretter om, hvor kortlivet og forgængelig filmstrimlen er. Selve dens materiale – celluloid – begrænser dens levetid stærkt. Gance havde ikke iscenesat en film siden 1942, da han for kort tid siden præsenterede sit nye værk, 'La Tour de Nesle'. Man anså ham for færdig; hans sidste film, som han optog under besættelsen, virkede karakteristiske for den side af hans begavelse, der undertiden går vild i det sentimentale og vage eller det altfor Victor Hugo’sk grandiose og vidtløftige.