Filmbilledet – bevægelse og stil

Det er et karakteristisk træk ved de senere års udvikling i den seriøse filmkritik og den æstetiske filmvidenskab, at man i stadig højere grad koncentrerer sig ensidigt om filmen som kommunikationsmiddel, filmen som meningsbærer. I engelsk filmkritik har man set det hos kritikeren Robin Wood, hvis analyser af Hitchcock, Hawks, Penn, Antonioni og Godard alle hovedsageligt former sig som udredninger af de motiver og holdninger, man finder i filmene, blandet op med en karakteristisk velmenende, borgerligt-liberal moralsk vurdering af disse holdninger.