Parentesen fik tilført helt ny betydning i Zentropas markedsføring af Lars von Triers Nymphomaniac. At Triers brug af sex i sine film ikke blot udgør en parentes, men et næsten fast tematisk element, som ofte leder karaktererne imod afgrunden, er emnet for Peter Schepelerns artikel.
Mere salonfähigt var 1800-tallets borgerlige genremaleri, som ifølge Vito Adriaensens tjente som en vigtig inspirationskilde for stumfilmtidens danske kunstfilm.
Fra malerkunsten til litteraturen kommer vi via Rune Bruun Madsens bearbejdning af den litterære metafiktionsteori til brug for filmanalysen.
Endelig har Gunhild Agger set nærmere på den omsiggribende internationalisering af dansk film. Hvori består det danske i internationale co-produktioner og hvilke strategier kan spores i dialogen mellem nationale og internationale film, særligt Susanne Biers – det er emnet for denne artikel.
