Meget mere film i skolen!

30. november 2023 | Martin Faurholt, Lisbeth Sibbesen, Jacob Breuning, Charlotte Giese og Martin Brandt-Pedersen

Mariella Harpelunde Jensen mener, vi skal passe på med at ”skolificere” filmen. Vi mener, Harpelunde Jensen opererer med en falsk konflikt mellem den lystfulde og den lærerige filmoplevelse og leverer en kritik, som risikerer at skabe afstand mellem børn og unge og vigtige filmoplevelser. Hvis talen om den vigtige filmkunst skal være andet end snak i elfenbenstårnet, bør filmkunsten selvfølgelig være der, hvor alle børn og unge ser med – i skolen. Vi skal altså have meget mere film i skolen.

Derfor bekymrer de seneste udtalelser fra Mariella Harpelunde Jensen, der er leder af BUSTER-filmfestivalen, Nordens største filmfestival for børn og unge. Vi forstår hverken kritikken, eller hvad hun egentlig mener.

Harpelunde Jensen priser en idé om fritænkende filmkunst i modsætning til skolesystemet og såkaldt ”skolificering af børnefilmen. ”We don’t need no education, we don’t need no thought control”. Man hører det for sig.

Det er ikke bare en trist fordom over for undervisningen i skolen, men også skadeligt over for de indsatser – og muligheder – der ligger i at bringe film- og medieforståelse ind i fagene og børn og unges dagligdag.

Film er ”formative oplevelser, der er en del af ens dannelsesproces”, udtaler Harpelunde Jensen i sit interview med Kosmorama. Det er vi helt enige i. Men det står ikke ”i kontrast til læring på skolen” og ”den pædagogiske måde”, som BUSTER-chefen kalder det. Tværtimod. Film styrker læring, og læring er dannelse.

Når Med Skolen i Biografen sender mere end 200.000 børn og unge i biografen om året, er det hverken for at flage for Fælles Mål eller folkeskoleloven. Biografordningen skal sikre børn og unge, på tværs af sociale og økonomiske forskelle, en ekstraordinær filmoplevelse i biografsalen. Filminstituttets undervisningsmaterialer er udviklet til at åbne filmsprogets mange lag for eleverne og skabe grundlag for diskussion, refleksion og kritisk bevidsthed. Ifølge den seneste undersøgelse af Med Skolen i Biografen er over 90 procent af eleverne glade for tilbuddet.

Det er utvivlsomt svært at balancere de mange hensyn i filmundervisningen, elever, lærere, tidspres, filmproducenter og filmkunstnere – og der er stadig meget at diskutere for at skabe en tidssvarende filmpædagogik. Men at der skulle være et modsætningsforhold mellem gode filmoplevelser og gode film til undervisningen, er en falsk præmis. De bedste film kan begge dele. De udfordrer sanser og sind, og samtalen om gode film styrker fællesskabsfølelsen med kammeraterne og forståelsen af verden. Præcis det samme som vellykket undervisning.

Derfor kuraterer vi film med kunstneriske ambitioner, og gerne film, der udfordrer eller provokerer. Vi præsenterer også film, der viser andre liv end elevernes og forhåbentlig både udvider deres livsverden og deres verdenssyn. Med tiden har vi indkøbt alt fra Tomas Alfredsons nordiske nyklassiker Lad den rette komme ind (Sverige, 2008), over Rafiki af Wanuri Kahiu (Kenya, Sydafrika, 2018) om forbudt, ung kærlighed til den iranskproducerede Solens børn af Majid Majidi (Iran, 2020), hvor Teherans gadebørn får en stemme gennem gribende flot filmkunst. Vi hylder også kortfilm i undervisningen, især de korteste, kreative formater. Det kunne være den sydkoreanske gyser Edge of Seventeen (Sydkorea, 2018), hvor instruktøren, Nuri Jeong, debatterer forventninger til teenagepiger på bare 60 sekunder. 

Hvis Harpelunde Jensen vil stå på dannelsens side – i opposition til ”skolificering” – burde hun kritisere skolens vilkår i stedet for skolens undervisning. For mange børn er læreren den, der åbner døren til både den første og den formative filmoplevelse, og med filmforståelse står børn og unge stærkere i en ekstremt visuel kultur.

Buster-festivalen viser selv film for landets elever, så burde vi ikke have et fælles mål? Hermed en invitation til en kop kaffe: Vi mødes meget gerne for at diskutere, hvordan vi i fællesskab kan styrke mødet mellem filmen som kunstart, i al sin diversitet, og børn og unge i grundskoler og ungdomsuddannelser.

På Filminstituttet er vores ambition, at eleverne både skal opleve, forstå og skabe film. Vi tror ikke, at faglighed udelukker fortryllelse. Men vi ved fra Filminstituttets undersøgelse ’Tæt på børn og unge’ (2023), at eleverne savner medbestemmelse i kurateringen af film, filmerfaring i lærerstaben og danske film, der rammer deres livsverden skarpere. Skal vi lytte til målgruppen, har de altså brug for mere film i skolen – men også nytænkte filmfortællinger og måder at gå til filmen på.

Så vinder både filmen, skolen og børn og unge. Ingen behøver at tabe.

Tilbageskridt i adgangen til kunstneriske film til børn og unge i Danmark

8. december 2023 | Mariella Harpelunde Jensen

Den stærke kvalitets børne- og ungdomsfilm har det ikke så godt i Danmark. Der bliver færre og færre titler, og det er en udfordring for filmene at finde deres biografpublikum i konkurrencen med store internationale biograftitler fra bl.a Disney, voksenfilmenes dominans, hverdag med streaming, børnespil-giganter som Roblox og Fortnite og de sociale medier. Derfor er det fantastisk, at vi i Danmark har bygget systemer, der sikrer, at disse film alligevel når deres publikum via initiativer som Med Skolen i Biografen, bibliotekernes Filmstriben, Center for Undervisningsmidler, Filmcentralen, DR og TV2s filmvinduer, De Danske børne- og ungdomsfilmklubber, filmfestivalerne for børn i Viborg, Odense, Svendborg, København osv. Disse delvist statsfinansierede systemer løfter højkvalitetsfilm frem til danske børn og unge, der hvor de er, i fritiden med familien og i undervisningen i skolen.

Jeg arbejder i en af de organisationer, som præsenterer børn og unge for gode film i Danmark, BUSTER Filmfestival i København. Festivalen er organiseret i en fond og modtager støtte fra Det Danske Filminstitut, Københavns Kommune og EU - Creative Europe. Hvert år præsenterer vi 170+ film for de yngste målgrupper; skoler, børnehaver og familier i biograferne og på streaming. BUSTER har mange års erfaring med dette; festivalen fylder faktisk 25 år i 2024.

Det er et privilegium at få lov at arbejde med at præsentere de mange film fra hele verden, og særligt selvfølgelig de danske titler, som heldigvis stadig betyder så meget i vores danske børne- og ungdomskultur. Titler som filminstruktør Amalie Næsbye Ficks Historien om den kæmpestore pære (2017), Tilde Harkamps Smuk (2022) og Poul Bergs Hacker (2019). Animation, live action og dokumentar.

I Kosmorama #284 beskrev jeg i et interview om den danske børne- og ungdomsfilm i det nye årtusinde en tendens inden for mit felt og professionelle virke som programchef, som jeg tænker meget over. Jeg kalder det skolificeringen af film til børn og unge.

Ligesom der i børne- og ungdomsdelen af forlagsbranchen i mange år har været et større og større stort fokus på undervisningsaspektet i børne- og ungdomslitteraturen, kan jeg mærke, at der sker det samme omkring børne- og ungdomsfilmen både hos distributører og på Det Danske Filminstitut. Filmene får mere opmærksomhed, hvis de kan bruges i undervisningsøjemed. Det er kun naturligt, at man fokuserer på de fødekæder, der skaber de største publikumstal, så jeg forstår det godt, men jeg vil alligevel råbe vagt i gevær.

De færreste børn og unge vælger at læse noveller og romaner på frivillig basis længere, i stedet har de deres første møde med litteraturen i skolen. I en læringsmålstyret hverdag i skolerne er der ikke altid plads til kunsten og den personlige dannelse. Jeg mener, at der er en risiko for, at det samme sker for de spændende, mindblowing, udfordrende kvalitetsfilm for børn og unge. Jeg vil gerne forsvare børn og unges ret til dannelse som et individuelt personligt projekt i mødet med filmkunsten, og derfor mener jeg, at vi skal kæmpe for og udvide samtalen om at bane nye veje for kunstneriske film til børn og unge i biografen, frem for mere og mere enøjet at betragte skolen som den vigtigste og eneste indgang til filmenes magiske verden for dette publikum.

Dette står for mig ikke i modsætning til det unikke danske system, vi har bygget op omkring film i skolen, som jeg har beskrevet tidligere i dette indlæg. Skolen kan ikke og skal ikke dække dette tilbud alene, børn og unge skal stadig have adgang til selv at kunne vælge kunstneriske kvalitetsoplevelser med film i biograferne i weekenderne, om aftenen, i ferierne. Og måske endda til en anden pris. Præcis som vi ser tilbuddet til de ældre biografgængere med Biografklub Danmark.

Et eksempel, der har gjort stort indtryk på mig og fået mig til at tænke over, hvad vi snyder børnene for, er historien om spillefilmen Comedy Queen (2022) af den prisbelønnede svenske instruktør Sanna Lenken. Filmen vandt Krystalbjørnen, verdens største filmpris for børne- og ungdomsfilm, ved Berlinalen i 2022. Filmen blev købt af en dansk distributør, men den fik aldrig premiere i danske biografer. Det er nemlig tæt på en umulighed i det nuværende marked. Filmen kom altså direkte ind i skolefilmsystemet. Det er en skam. En af de bedste nordiske børnefilm vi har set i mange, mange år. Dette er for mig et tydeligt eksempel på, at fødekæden for kvalitets børnefilm i biografen er ved at knække. Samtidig ser vi film i biografmarkedet, som ikke nødvendigvis har høj filmkunstnerisk kvalitet, men er velegnede til undervisning og særlige faglige mål. Jeg ønsker ikke at pege fingre af de enkelte film, men tendensen er klar. Dette er for mig at se et tilbageskridt for adgangen til kunstneriske film til børn og unge i Danmark.

På BUSTER arbejder vi for, at børn og unge i Danmark får store oplevelser med filmkunsten i biografens fællesskab, film der aktiverer alle sanser, vækker nysgerrighed, inviterer til refleksion og støtter børnene og de unge i at danne sig selv som mennesker og kritiske mediebrugere i en verden, hvor medierne spiller en helt afgørende rolle. Personlige oplevelser med filmkunsten. Dannelse, ikke kun læring.

Heldigvis lægger den nye filmaftale, som netop er indgået på Christiansborg i november 2023 op til et nyt strategisk arbejde om børne- og ungdomsfilmens fremtid, og det glæder jeg mig til at være en del af. Måske er det tid til at tage nogle af disse spændende diskussioner i den danske børnefilmbranche og sammen dele tanker, observationer åbent og respektfuldt for at udvikle vores unikke støttesystem for børnefilm og sikre kvalitet og filmkunst til de danske børn og unge i fremtiden – også udenfor skolen.

Og så glæder jeg mig selvfølgelig til at drikke kaffe med kollegerne; redaktørerne bag Filminstituttets undervisningstilbud, og diskutere videre. Tak for at give mig ordet.