Kosmorama #280
En lillebitte branche i et kæmpeland, hvor det er dyrt og besværligt at filme. Produktioner, hvor pengene er få, hvor høj som lav slæber gear og tømmer skraldespande. Talrige samarbejder på kryds og tværs af det nordatlantiske og arktiske område, som ikke lader sig forstyrre af antikverede koloniale grænsedragninger. Et sted hvor rigtig meget lader sig gøre på grund af ’nu-gør-vi-det-sgu-energi’.
Kosmorama stiller skarpt på grønlandsk film anno 2021 med fire interviews med fire centrale grønlandske filmfolk og en historisk oversigtsartikel.
Manden bag både interview og overblik er ph.d.-stipendiat ved Institut for Kommunikation, Anders Grønlund, som lægger ud med artiklen:
Otto Rosing instruerede den første spillefilm produceret med udelukkende grønlandsk finansiering. Han sammenligner filmproduktion i Grønland med at løbe så hurtigt henover tynd is, at man ikke falder i.
Produceren bag rockdokumentaren Sumé – lyden af en revolution (2014), Emile Hertling Péronard, tegner et lidt andet billede af grønlandsk filmproduktion, nemlig at... ’man laver...’:
Nina Paninnguaq Skydsbjerg Kristiansen er grønlandsk films altmuligkvinde, men nok mest producent, ejer og grundlægger af produktionsselskabet PaniNoir. Og så er hun selvproklameret ’caffe latte-grønlænder’:
Nivi Pedersen er bedst kendt som skuespiller, men hun er også dokumentarist, og har været fixer ved internationale storproduktioner i Grønland. Pedersen forholder sig blandt andet til forskellen mellem at lave film med grønlændere og med folk ’udefra’:
God fornøjelse med det nye Kosmorama!