KOSMORAMAS HISTORIE

Det første nummer af Kosmorama udkom 1. oktober 1954. Navnet Kosmorama blev valgt af tre grunde: Ordet betyder ’udsyn over verden’, Kosmorama var den første biograf i Danmark, og 1954 var 50-året for åbningen af biografen Kosmorama. Lederen i det allerførste nummer af Kosmoramakundgjorde, at målgruppen først og fremmest var ’filmentusiaster’ – de, som går i biografen for at erkende og lære noget om verden – i modsætning til ’filmfans’, som bare vil ’slappe af’. Skribenterne så det som deres mål at beskrive filmen som kunst, og kvalitet var ikke noget relativt. Udgiver var Det Danske Filmmuseum, og tidsskriftet udkom fire gange årligt.

Over årene har tidsskriftet ændret størrelse og layout et par gange. Skiftende redaktioner har holdt den filmkunstneriske fane højt og formidlet stort set alt, hvad der er værd at vide om film i en mangfoldighed af essays, interviews, lange temaartikler, filmomtaler og -anmeldelser, premiereoversigter, reportager fra Cannes og de andre store festivaler, ’Set i tv’ og omtaler og anmeldelser af filmbøger. I de første mange år brugte man også den sparsomme spalteplads på grundige filmografier (kaldet Filmindex) på udvalgte filmskabere – alt det, som nu kan findes i Filmdatabasen på DFI’s web.

I sommeren 1997 ændrede Kosmorama radikalt form, samtidig med at Filmmuseet blev en del af Det Danske Filminstitut i det nye Filmhus i Gothersgade. Man etablerede et tæt redaktionelt samarbejde med Institut for Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet, hvilket gav Kosmorama et mere forskningsbaseret præg. Selve publikationen lignede nu en bogudgivelse og udkom halvårligt med længere artikler samlet omkring et bestemt tema. Fra og med nr. 242 / vinter 2008 arbejdede redaktionen med fagfællebedømte artikler. Sidste trykte nummer blev 248 / vinter 2011.

FREMTIDENS KOSMORAMA – ADGANG TIL BAGKATALOGET

30. maj 2013 flyttede Danmarks ældste filmtidsskrift fra papiret og bibliotekshylderne over på det globale net.

Den digitale form giver en række nye muligheder. Siden 1954 har hundredvis af indsigtsfulde skribenter bidraget med flere hyldemeter af artikler. De er digitaliseret og blev lagt frit tilgængeligt på sitet i august 2019, så det nuværende Kosmorama også er en portal til fortidens omfangsrige bagkatalog, der hidtil kun har været tilgængeligt i samlet form fra biblioteker. Artiklerne er søgbare og det digitale Kosmorama er dermed en veritabel database med filmartikler fra seks årtier. 

ARTIKLER PÅ WEB – NYE MULIGHEDER

Kosmorama publicerer nu løbende nye artikler om film og filmkultur. Ikke, som i den trykte version, i form af temanumre, der udkommer hvert halvår. Læsningen af web-artikler med henvisninger til relaterede artikler og emner indbyder ikke til den serielle læseform, et temanummer i bogform er skabt til. Sammenhænge og læsemønstre skaber læserne selv. De nye artikler kommer i to formater: fagfællebedømte forskningsartikler og ikke-fagfællebedømte artikler af en mere formidlende karakter. De fagfællebedømte artikler vil være markeret med et ’PEER REVIEWED’ i toppen. En anden mulighed, den digitale form frister med, er indlejringen af filmklip i artiklerne. Kosmorama benytter nu denne form for formidling i visse, men ikke alle, nytilkomne artikler.

SPROG OG SØGNING

Hidtil er Kosmorama udkommet på dansk. Nettet er globalt og det samme gælder interessen for dansk filmkultur. Rundt om i verden studeres dansk film og kultur ved talrige universiteters Scandinavian Studies centre. Forskere og undervisere ved disse centre taler og skriver ofte dansk, norsk, svensk eller en charmerende blanding af det hele og udgør en vigtig del af det digitale Kosmoramas målgruppe. Vi vil gerne række den internationale interesse for dansk film og kultur en udstrakt hånd, og vi vil også gerne lade imødekommenheden omfatte skandinavisk film og kultur. Derfor vil man i fremtiden også kunne læse udvalgte Kosmorama-artikler på svensk, norsk og engelsk.

Der kan selvfølgelig også laves fritekstsøgninger på sitets indhold. Desuden er det muligt af søge i de enkelte af bagkatalogets numre og artikler når de er åbnet (i sitets tilknyttede reader eller som PDF).

FILMFORSKNING

I en årrække blev Kosmorama som nævnt udgivet i et formaliseret samarbejde mellem Institut for Film & Medievidenskab ved Københavns Universitet og DFI. Det er et betydeligt bidrag til dansk filmkultur, der nu kan lægges på nettet. Det digitale Kosmorama står DFI for, men samarbejdet med forskere fra Københavns Universitet og andre universiteter både herhjemme og i udlandet fortsætter naturligvis ufortrødent. På Forskning på dfi.dk udbreder vi fortsat kendskabet til de forskningsrelaterede aktiviteter DFI udfører og kan tilbyde. 

REDAKTION OG REDAKTIONSKOMITÉ

Kosmorama er et uafhængigt non-profit filmforskningstidsskrift, der udgives af Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K.

Redaktion: 
Lars-Martin Sørensen (ansvarshavende, Det Danske Filminstitut) 
Jannie Dahl Astrup (redaktør, Det Danske Filminstitut)
Claire Thomson (UCL)

Web: 
Henrik Fuglsang (digital redaktør, Det Danske Filminstitut)

Redaktionskomité: 
Julie Allen, University of Madison-Wisconsin  
Stephan Michael Schröder, Universität zu Köln 
Gunnar Iversen, Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet (NTNU), Trondheim  
Mats Jönsson, Göteborg Universitet
John Sundholm, Karlstads Universitet 
Gunhild Agger, Aalborg Universitet 
Morten Egholm (DIS)
Casper Tybjerg, Københavns Universitet
Helle Kannik Haastrup, Københavns Universitet