#227–228: Filmkunstnere i tiden
Året 2001 klinger af film, det klinger af filmkunst. Men hvordan har filmkunsten det egentlig? Vi har stillet os selv - og en række filmskribenter - spørgsmålet. Mainstreamfilmen markerer sig til stadighed i biografer og på tv. Der er ingen fare for, at Gladiator eller Pearl Harbor ikke bliver bemærket. Men hvordan er udviklingen i den filmkunst, som skal finde mediets nye veje og muligheder?
Vi giver svaret i form af 83 instruktørpræsentationer. Her er navne - ældre såvel som yngre - fra en lang række lande, udvalgt blandt dem, der afsøger de filmkunstneriske muligheder i disse år. Nogle er gamle kendinge som Robert Altman (født 1923), hvis Short Cuts er en af de mest indflydelsesrige film i nyere tid, andre er helt unge eller nye talenter som iranske Samira Makhmalbaf (født 1980), amerikanske Spike Jonze og tyske Veit Helmer med kun en enkelt eller to film bag sig. Den ene halvdel er navne, der nærmest giver sig selv, den anden halvdel er mere en blanding af personlig smag og kvalificerede gæt.
Vi har set bort fra de afdøde - ingen Kubrick, ingen Kieslowski eller Widerberg - og fra dem, som ikke mere tegner den fornyende filmkunst, selv om de engang gjorde - Francis Coppola, Martin Scorsese: konventionaliseringen har taget dem, ligesom den forlængst har taget Chabrol, Forman og Polanski. Vi har også udeladt en overvintret revolutionær som Jean-Luc Godard, der engang bragte filmkunsten mere fornyelse end de fleste af dette binds navne til sammen. Engang, ja, men ikke mere...
